tirsdag den 20. oktober 2015
Tilsyn af embedslægeinstitutionen
Den 20. oktober kl. 13.00 gennemfører embedslægeinstitutionen tilsyn på Møllehøj.
Tilsynet ønsker at tale med følgende:
- ledelse (leder og souschef)
- sikkerhedsrepræsentant
- 2 brugere
INFO
Styrelsen for Patientsikkerhed Embedslægeinstitutionen gennemfører uanmeldt tilsynsbesøg på landets bosteder. Ved tilsynene vurderes de sundhedsfaglige forhold.
Efter tilsynsbesøget udfærdiges en tilsynsrapport om de sundhedsmæssige forhold på bostedet med eventuelle anbefalinger til forbedringer. Rapporten sendes til bostedet og kommunalbestyrelsen. Embedslægerne skal påse, at bostedet eller kommunen følger op på eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold. Eventuelle bruger- og pårørenderåd samt det kommunale ældreråd modtager kopi af rapporten.
Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet målepunkter til brug for tilsynet af bostedet. Embedslægerne undersøger om målepunkterne er overholdt og med rapporten følger et skema med angivelse af, om de enkelte punkter er opfyldt.
Pligten til at udføre tilsynet fremgår af Sundhedsloven § 219 med ændring ved Lov nr. 538 af 17. juni 2008.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar